Mange mødre oplever problemer i forbindelse med amning, som kan medføre ophør og dermed skift til modermælkserstatning fra sutteflaske. Det er dog velkendt, at amning er blandt de sundhedsfremmende aktiviteter, som har den største betydning for folkesundheden både på kortere og længere sigt. Ammeophør kan også skyldes problemer med barnets suttefunktion, hvor stramt tungebånd er det mest almindelige. Et kraftigt og stramt tungebånd kan begrænse tungens bevægelighed så meget hos et nyfødt barn, at det vanskeliggør amningen. Hos omkring 10 % af de nyfødte vil lægerne klippe tungebåndet for at give lettere amning, siger Torben Lildholdt, speciallæge i øre, næse og hals (ØNH) i Horsens. Skæring kan hjælpe amningen, hvis et tungebånd forårsager problemerne. Antallet af klipninger er dog fordoblet de seneste år både i Danmark og andre vestlige lande. Årsagen til dette kendes ikke, og dette gælder for mange aspekter af diagnosticering og behandling af stramt tungebånd. Klipningen af tungebåndet gør ondt på et nyfødt barn og koster penge for samfundet. I betragtning af at andre problemer kan være årsagen til ammeproblemerne, er der mange grunde til at udvikle en grundigere forståelse af biodynamikken og de kræfter, der gør sig gældende i amningen.
Partnerne finder hinanden
ØNH-specialisten Torben Lildholdt kontaktede SDU RIO, Syddansk Universitets forskningsorganisation. De kan kontaktes, hvis man har en idé til udvikling og forskning og gerne vil i kontakt med en forsker på SDU. SDU RIO bragte Torben i kontakt med lektor Serguei Chiriaev.
Serguei Chiriaev er forsker ved Mads Clausen Instituttet ved SDU i Sønderborg. Han er fysiker og har bred erfaring inden for sensorteknologi og forståelsen af biomekanik, relevant inden for amning.
Torben forklarer Serguei, hvad han observerede, og hvor vigtigt det er at få en objektiv måling af nyfødte børns suttefunktion. Det vil gøre det muligt diagnostisk at bestemme, hvilke nyfødte der vil have gavn af en tungeklipning. Det måleudstyr findes tilsyneladende ikke, selvom der er et åbenlyst behov.
Problemet ser teknisk set ud til at kunne løses, og takket være projektet Access og Acceleration kan Serguei bruge tiden på at se nærmere på emnet og har udviklet prototyper til tidlige forsøg på babyer i ØNH-klinikken i Horsens.
Næste skridt
Forskellige sektorer arbejder sammen med SDU og Torben Lildholdts team. Samarbejdspartnere er hospitaler (enheder for mor og barn), sundhedsplejersker og andre ØNH-klinikker er blevet inddraget i udviklingen af apparatet. Samarbejdet har eksisteret i mere end et år nu. I fremtiden vil samarbejdspartnerne teste måleapparatet i kliniske forsøg. Denne fase har modtaget anerkendelse og mulig støtte fra Danske Regioner, Fonden for Forskning og Udvikling i Specialistprivat praksis.
SDU RIO undersøger mulighederne for en patentansøgning. Det er også nødvendigt at søge om flere midler for at udvikle enheden yderligere. Målet er at udvikle en letanvendelig enhed, der objektivt analyserer biodynamikken i munden på babyer under amning.
